---
title: "Livreddere i Taastrup og Fløng Svømmehal"
description: "job"
date: "2025-05-23"
created: "2024-10-28"
---

# Livreddere i Taastrup og Fløng Svømmehal

Søger du nye udfordringer?

 **Livreddere i Taastrupog Fløng Svømmehal**

**Du er et sted i livet,** hvor du gerne vil prøve nye
udfordringer. Måske har du arbejdet med noget

helt andet? I Taastrup og Fløng svømmehal har vi kollegaer med mange forskellige
baggrunde. Vi er gode til at tage imod nye kollegaer, og vi sørger for at du
får en grundig oplæring.

**Du bliver en del af** en sammensat medarbejdergruppe med
meget forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde. Aldersspændet er
lige nu mellem 20 og 62 år. Fælles for os er, at vi alle er optaget af idræt,
krop og bevægelse og, at vi brænder for at yde en god service til vores gæster.

**Du får energi af** at yde god service i samarbejdet med
gæsterne i svømmehallen og trives med en

blanding af undervisning, servicering og praktiske opgaver. Når du går ind
i en opgave, er du løsningsorienteret og fleksibel, og du brænder for at
arbejde med mennesker i bevægelse. Vi har brug for livreddere, som har lyst til
at arbejde med at udfolde Høje-Taastrup kommunes [Idrætspolitik](https://www.htk.dk/politik/politikker-og-planer/politikker-vedtaget-af-byraadet/idraets-og-bevaegelsespolitik?term=Idraet-og-bevaegelsespolitik "Idrætspolitik").

**Du bliver en del af** et fagligt dygtig team og kommer
til at arbejde i begge svømmehaller. Primært i Taastrup Svømmehal, der for
nylig har været igennem en gennemgribende udbygning og renovering. Vi har
dermed Danmarks længste svømmehalsbygning med 50m bassin (10 baner) i en
separat bygning primært for skole- og foreningssvømning samt en gennemrenoveret
hal primært til offentlige gæster med 25m bassin, familiebassin og
baby-/terapibassin. Du skal også påregne at have 1-2 vagter om ugen i Fløng
Svømmehal, som er en mindre svømmehal med både forenings- og offentlig
svømning. Her er en særlig hyggelig stemning og mange stamgæster.

**Dine primære arbejdsopgaver:**

- Servicering af gæster
- Rengøring
- Livredning og opsyn
- Undervisning i vandaktiviteter
- Diverse forefaldende opgaver

Vi forventer, at du enten har en gyldig [Erhvervslivredderprøve](https://www.svoem.org/Discipliner/Livredning/Vandsikkerhed/Proever/Erhvervslivredderproeven/Indhold-i-erhverslivredderproeve/) eller er
i stand til at erhverve dig en sådan inden en eventuel ansættelse.

**Om os og vores arbejdsplads**

Høje-Taastrup Idrætsteam består af Taastrup Svømmehal, Fløng Svømmehal og
grønne områder samt Sengeløse Idrætsanlæg. Vi er ca. 25 kollegaer, hvoraf langt
de fleste er livreddere. Udover en administrativ medarbejder på 20 timer, en
svømmehalsleder, en teknisk serviceleder og en overordnet leder er resten af
kollegerne ansat som tekniske servicemedarbejdere.

Som vores nye kollega vil du opleve, at vi har let til smil, og at der er højt
til loftet. Vi arbejder aktivt med at give hinanden feedback og tager alle
ansvar for den gode stemning på vores arbejdsplads.

 ****

**Løn- og ansættelsesforhold**

Du bliver ansat som teknisk servicemedarbejder. Der er tale om 37 timers
stillinger med skiftende arbejdstider og en vis mængde aften og weekendarbejde.
Ansættelsen er en fast stilling. Der er en prøvetid på 3 måneder.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til principperne for Ny Løn efter aftale
med den forhandlingsberettigede organisation.

**Ansøgningsfrist er torsdag d. 14. november, 2024.**

Vi holder samtaler tirsdag d. 19. november og onsdag d. 20. november, så send
din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelse er pr. 1. januar, 2025 – kan du
starte før, kan dette også være en mulighed.

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes
elektronisk [her](https://htk.career.emply.com/apply/soger-du-nye-udfordringer-livreddere-i-taastrup-og-flong-svommehal/cqcban/da "her").

**Hvis du vil vide mere**, er du velkommen til at kontakte leder Peter
Christensen på 20204754. Du kan også læse mere på vores [Hjemmesiden](https://taastrupsv.dk/MOLIRIPAGE/63b83a0a-14e3-4745-848f-c36c8adb8586 "Hjemmesiden").
