---
title: "Livreddere i Taastrup og Fløng Svømmehal"
description: "Job"
date: "2026-04-09"
created: "2026-04-09"
---

# Livreddere i Taastrup og Fløng Svømmehal

Søger du nye udfordringer?

 **Livreddere i Taastrup og Fløng Svømmehal**

Vi er lige nu på udkig efter en livredder på fuld tid og en livredder til weekendarbejde. Måske er det lige netop dig, vi står og mangler?

**Du er et sted i livet,** hvor du gerne vil prøve nye udfordringer. Måske har du arbejdet med noget helt andet? I Taastrup og Fløng svømmehal har vi kollegaer med mange forskellige baggrunde. Vi er gode til at tage imod nye kollegaer, og vi sørger for at du får en grundig oplæring.

**Du bliver en del af** en sammensat medarbejdergruppe med meget forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde. Aldersspændet er lige nu mellem 20 og 64 år. Fælles for os er, at vi alle er optaget af idræt, krop og bevægelse og, at vi brænder for at yde en god service til vores gæster.

**Du får energi af** at yde god service i samarbejdet med gæsterne i svømmehallen og trives med en blanding af undervisning, servicering og praktiske opgaver. Når du går ind i en opgave, er du løsningsorienteret og fleksibel, og du brænder for at arbejde med mennesker i bevægelse. Vi har brug for livreddere, som har lyst til at arbejde med at udfolde Høje-Taastrup kommunes [Idrætspolitik](https://www.htk.dk/politik/politikker-og-planer/politikker-vedtaget-af-byraadet/idraets-og-bevaegelsespolitik?term=Idraet-og-bevaegelsespolitik "Idrætspolitik").

**Du bliver en del af** et fagligt dygtig team og kommer til at arbejde i begge svømmehaller. Primært i Taastrup Svømmehal, der for nylig har været igennem en gennemgribende udbygning og renovering. Vi har dermed Danmarks længste svømmehalsbygning med 50m bassin (10 baner) i en separat bygning primært for skole- og foreningssvømning samt en gennemrenoveret hal primært til offentlige gæster med 25m bassin, familiebassin og baby-/terapibassin. Du skal også påregne at have 1-2 vagter om ugen i Fløng Svømmehal, som er en mindre svømmehal med både forenings- og offentlig svømning. Her er en særlig hyggelig stemning og mange stamgæster.

 **Dine primære arbejdsopgaver:**

- Servicering af gæster
- Rengøring
- Livredning og opsyn
- Undervisning i vandaktiviteter
- Diverse forefaldende opgaver

Vi forventer, at du enten har en gyldig [Erhvervslivredderprøve](https://www.svoem.org/Discipliner/Livredning/Vandsikkerhed/Proever/Erhvervslivredderproeven/Indhold-i-erhverslivredderproeve/) eller er i stand til at erhverve dig en sådan inden en eventuel ansættelse.

 **Om os og vores arbejdsplads**
 Høje-Taastrup Idrætsteam består af Taastrup Svømmehal, Fløng Svømmehal og grønne områder samt Sengeløse Idrætsanlæg. Vi er ca. 25 kollegaer, hvoraf langt de fleste er livreddere. Udover en administrativ medarbejder på 26 timer, en svømmehalsleder, en teknisk serviceleder og en overordnet leder er resten af kollegerne ansat som tekniske servicemedarbejdere.

 Som vores nye kollega vil du opleve, at vi har let til smil, og at der er højt til loftet. Vi arbejder aktivt med at give hinanden feedback og tager alle ansvar for den gode stemning på vores arbejdsplads.
  ****
 **Løn- og ansættelsesforhold**

Den ene stilling er 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider og en vis mængde aften og weekendarbejde.

Den anden stilling er på 5,5 timer, hvor vagterne placeres hver 3. weekend. Hvis du har tid og lyst, vil du kunne tage ekstra vagter, når det passer dig. Dette er dog ikke et krav.

Ansættelse pr. 1. juni 2026 med mulighed for tidligere start.

Du ansættes som teknisk servicemedarbejder. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse, indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser. Ansættelsen er en fast stilling. Der er en prøvetid på 3 måneder.

**Ansøgningsfrist er lørdag 25. april, 2026.**
 Vi holder samtaler løbende.

Skriv gerne i din ansøgning, hvilken af stillingerne, du søger.

 Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes elektronisk [her](https://htk.career.emply.com/apply/livreddere-til-taastrup-og-flong-svommehal/zcwiu5/da "her").

 **Hvis du vil vide mere**, er du velkommen til at kontakte leder Peter Christensen på 20204754. Du kan også læse mere på vores [Hjemmeside](https://taastrupsv.dk/MOLIRIPAGE/63b83a0a-14e3-4745-848f-c36c8adb8586 "Hjemmesiden") under 'Praktisk info'.
